Træbriketter er et godt alternativ til almindeligt træ

Der er ikke noget hyggeligere end at fyre op for pejsen en vinteraften, hvor sneen daler ned og kulden bider i kinderne. Med den moderne teknologi er der kommet en masse elektroniske alternative til brændeovnen eller pejsen, som vi kender den. Nu kan man få sit Smart TV til at afspille en video med et billede af en optændt brændeovn akkompagneret af lyden af knitrende ild. Selvom det er dejligt let at trykke på et par knapper på fjernbetjeningen og få billedet af en tændt pejs til at tone frem på skærmen, så kommer det altså ikke i nærheden af hyggen fra den ægte vare. Det er ikke det samme, som en ægte pejs med ægte ild, der spreder varme og hygge i stuen. Den ægte vare kræver dog også lidt forarbejde. Det kræver blandt andet, at man har træbriketter at tænde op med.

 

Træbriketter er lette at have med at gøre

Når det kommer til brændsel til pejse og brændeovne, er træpriketter et godt alternativ til almindeligt træ. Træbriketter er mere sikre end almindeligt træ, mere miljøvenlige, og så er de også lidt lettere at få fat på. De kan bestilles over nettet, og du behøver ikke ud i skoven og lege skovhugger for at få brændsel til din pejs. Og de fylder ikke helt lige så meget i traileren hjem fra byggemarkedet som træstykker. Eftersom træbriketterne ikke fylder så meget, er de også lettere at opbevare derhjemme. De er nemme at stable i skuret eller i kælderen. Du kan let hente et par stykker ind, når det er tid til at tænde op i pejsen og sprede hygge i hjemmet.

Ild i pejsen er ren hygge og nostalgi

Det er altid hyggeligt med ild i pejsen eller brændeovnen. Både når familien er samlet til aftensmad eller fjernsynshygge i sofaen en fredag aften, men også når venner og bekendte inviteres over. I vintermånederne, hvor man fryser, så snart man træder tre meter uden for hoveddøren, er der ikke noget bedre end at komme ind i et dejligt varmt hus. Synet af en tændt pejs og lyden af den levende ild, bringer sentimentalitet og nostalgi op i de fleste. Det minder os om en svunden tid, og dengang alting ikke handlede om teknologi. Der er altså noget ganske særligt ved en tændt pejs eller en tændt brændeovn, som selv ikke den nyeste teknolog kan hamle op med.